Forskning

Nu er fuchsiaplanter jo ikke just nogen livsnødvendighed, og derfor kan vi naturligvis ikke forvente, at fuchsia-mide-problemet har højeste prioritet ved ressourcefordelingen til videnskabeligt arbejde.

Indsamling af oplysninger og tests.

Ikke desto mindre har University of California Berkeley lavet den første research og foretaget test allerede i begyndelsen af 1980’erne, da fuchsia galmiden for første gang blev observeret i USA. Testresultaterne har været offentliggjort i AFS’s medlemsblad, Bulletinen, allerede i 1983-85.

Erfaringerne viser, at F. magellanica synes at være en magnet for galmiden. Der udvikles et utal af galler på de angrebne planter, hvorfra spredningen til havens øvrige fuchsia så foregår.

Når man så tænker på, at F. magellanica og også F. coccinea var blandt de få arter, som var tilgængelige for de første forædlerne, må man se i øjnene, at mange af de efterfølgende krydsninger kan have arvet denne tiltrækningskraft og modtagelighed for fuchsia galmiden. Modtagelige er endvidere vildarter som: F. arborescens, og F. procumbens

Forskningen har indtil nu sandsynliggjort, at følgende arter skulle være resistente for mideangreb: F. boliviana, F. minutiflora, F. microphylla subsp. hindalgensis, F. radicans, F. thymifolia, F. tincta, F. venusta.

Det samme skulle gælde disse sorter: ’Baby Chang’, ’Chance Encounter’, ’Cinnabarina’, ’Isis’, ’Mendocino Mini’, ’Miniature Jewels’, ’Ocean Mist’ og ’Space Shuttle’.